En central idé i forskningsprojektet Life at the Frontier, finansieret af NordForsk og Economic and Social Research Council, er, at der er barrierer for integration. Som en del af arbejdet har forskerne i projektet som mål at hjælpe lokale beslutningstagere med at forstå kompleksiteten af problemer forbundet med sociale grænser og med at skræddersy løsninger til støtte og service.
Professor Gwilym Pryce fra University of Sheffield, der leder Life at the Frontier-projektet, forklarer sociale grænser på denne måde:
"En social grænse opstår, når du har to samfund lige ved siden af hinanden, som er adskilt ved, at der for eksempel er en høj koncentration af walisere i det ene nabolag, mens nabolaget ved siden af primært består af englændere. Der er ikke nødvendigvis en synlig grænse, men der ér en grænse. Den grænse fungerer næsten som en klippeskrænt i det sociale rum."
"Vi indså tidligt, at selvom der er masser af forskning om og målinger af boligsegregation, så er der ikke rigtig forsket i, hvad der faktisk sker ved grænsen mellem to samfund, og særligt ikke når det kommer til statistisk analyse. Så udover at bidrage til den kvantitative forskningslitteratur om sociale grænser har vi forsøgt at udvikle et teoretisk grundlag på dette område."
Pryce forklarer, at sociale grænser kan være vigtige af flere grunde. En af dem er, at de kan afsløre underliggende spændinger mellem to grupper:
"Forestil dig, at du har to samfund ved siden af hinanden. Der kan være gode grunde til segregering og fornuftige årsager til, at der opstår en koncentration af en bestemt etnisk gruppe i et nabolag. Vi er tilbøjelige til at blive draget mod folk, der ligner os selv, som vi identificerer os med, og som vi deler sprog, religion og så videre med," siger han.
"Spørgsmålet, som sociale grænser rejser, er, hvorfor ingen ønsker at bo tæt på grænsen mellem to grupper? Sociale grænser kan indikere, at der er en modvilje mod at bo nær den anden gruppe ved grænsen, og det kan måske være en større grund til bekymring end segregering som sådan."
Artiklen fortsætter under billedet.
Som bosiddende i Storbritannien fremhæver Pryce opdelingen af katolikker og protestanter i Belfast som et ekstremt eksempel på en markant klippeskrænt mellem to grupper med samfundsgrænser, der somme tider ligger midt på vejen. Den slags grænser kan vække territorielle tilbøjeligheder, som er latent indbygget i os, selvom vi ikke nødvendigvis er opmærksomme på dem:
"Da jeg var barn, boede vi i et hus med en fælles græsplæne mellem vores hus og naboens. Men der var ikke noget, der indikerede, hvor vores del af plænen sluttede, og vi klippede hinandens græsplæner. Flere år senere flyttede jeg til et andet hus, hvor der var et hegn i midten, som delte haven mellem os og naboen i to. Og det skabte en helt anden psykologisk opfattelse. Alt, der kom i vores have, såsom en gren fra et en nabos træ, blev nærmest opfattet som en invasion... 'Åh nej, de invaderer vores have'. Jeg tror, at vores opfattelse af territorielle områder bliver endnu mere tydelig, når der er en klar og synlig afgrænsning."
Konsekvenser af sociale grænser
Ved siden af den teoretiske del af forskningen har Pryce og hans kolleger forsøgt rent fysisk at finde ud af, hvor disse sociale grænser er i byer i Storbritannien, Sverige og Norge. De har også talt med lokale borgere om tilstedeværelsen og konsekvenserne af sociale grænser i deres dagligdag.
"Én ting er at estimere sociale grænser ved hjælp af computerdata. Men vi ønskede at forstå, hvad de betød i praksis. Så vi talte med mennesker i lokale samfund i Sverige, Norge og Storbritannien, viste dem tilfældige grænser på et kort og spurgte dem, hvor de mente, grænserne mellem forskellige områder ligger. Vi viste dem ikke vores estimerede sociale grænser, da vi ønskede svar på, om vores estimater gav mening eller ej for de mennesker, der bor ved dem. Interessant nok var dette eksperiment en klar bekræftelse på vores statistiske estimater: De grænser, som borgerne valgte, lå meget tæt op ad de sociale grænser, som vi havde beregnet os frem til ved hjælp af computerdata. De dybdegående interviews med beboerne afslørede også, hvordan grænser og territorialitet påvirker deres hverdagsliv og potentielt forstærker kulturelle og sociale skel."
Forskerne fandt også beviser for, at ejendomsmæglere forstærker disse opdelinger og styrer etniske minoriteter væk fra de mest eftertragtede kvarterer, hvor du mest sandsynligt vil trives som barn, og hvor du har større sandsynlighed for at komme på universitetet og få en succesfuld karriere.
"At blive styret væk fra disse kvarterer kan have en langvarig indvirkning på social mobilitet og fremskridt i dit liv."
Artiklen fortsætter under illustrationen.
Visionen
Så hvordan håndterer vi udfordringerne knyttet til sociale grænser på den bedst mulige måde? Pryce siger, at der ikke er nogen nem løsning. Men en af de ting, forskerne har forsøgt at gøre, er at involvere lokalsamfundene og myndighederne i spørgsmålet om, hvordan man kan bygge bro i stedet for bare at sidde bag en computer og analysere data.
"Ved at tale med mennesker i forskellige samfund og dele vores resultater er det blevet klart, at sociale grænser er et nyttigt udgangspunkt for en samtale om, hvordan vi som samfund er kommet hertil, hvorfor ingen ønsker at bo ved en social grænse, og hvad det betyder for vores adfærd, at vi undgår hinanden og sågar undgår at gå igennem områder, som vi ved, er uden for vores territorium."
"Det, jeg har været ret overrasket over og opmuntret af, er ønsket om dialog på tværs af samfund. Jeg tror også, der er en generel opfattelse af, at der er for stor afstand mellem beslutningstagere, lokale myndigheder og politiet om nogle af disse problemer. Det er næsten, som om staten har holdt en vis afstand til disse områder og problemer, fordi de er for vanskelige og for følsomme at håndtere. Jeg føler derfor, at forskere spiller en meget vigtig rolle på lokalt niveau", siger han.
"I sidste ende har vi tre mål. Vi ønsker at bidrage med et teoretisk grundlag for en konceptuelle ramme, der vil hjælpe med at katalysere forskning på dette område. For det andet ønsker vi at fremme kvantitativ og kvalitativ analyse for at kunne udvikle metoder og data, som andre forskere kan bruge til at udvikle praktiske ressourcer til yderligere forskning. Og endelig ønsker vi at bidrage til indflydelse og engagement i lokalsamfundene gennem diskussioner med borgere og beslutningstagere."
Life at the Frontier-projektet en del af Nordisk-britisk forskningsinitiativ for migration og integration.
