Tidlig morgen den 24. februar 2022 trækker russiske soldater ind over grænsen til Ukraine. Kort efter går præsident Putin på skærmen og annoncerer, at Rusland vil gennemføre en militær specialoperation. Krigen er en realitet.
På Ukraines nationaldag den 24. august er der gået to et halvt år, siden fuldskalainvasionen af Ukraine. Millioner er drevet på flugt, og mange har fået midlertidigt ophold i de nordiske lande.
Hvilke integrations- og hjemsendelsespolitikker har Norge, Sverige, Finland og Danmark for ukrainske flygtninge? Det er et nordisk forskningsprojekt i gang med at undersøge. Det har fået midler af NordForsk gennem The Joint Committee for Nordic research councils in the Humanities and Social Sciences (NOS-HS) Project Grants.
Vilde Hernes, forsker ved OsloMet, står i spidsen for projektet og siger, at det er interessant at sammenligne de nordiske lande, fordi de umiddelbart er relativt ens med omfattende velfærdssystemer.
”Når det derimod gælder asyl- og integrationspolitik, har landene traditionelt set været hinandens yderpunkter. Danmark er kendt som det mest restriktive land, Sverige har været det mest liberale, Norge har ligget lidt i midten, og Finland er et relativt nyt migrationsland, der forsøger at finde sin plads. Det, der er interessant med tilstrømningen af ukrainske flygtninge, er, at nu er alt vendt på hovedet."
Norges kovending
Sverige er i nogle kredse blevet klassificeret som det værste land for ukrainske flygtninge. Sverige har nemlig skilt sig ud ved at give ukrainske flygtninge asylansøgerrettigheder, selv efter at de har fået opholdstilladelse.
Danmark har stillet sig meget positivt til ukrainske flygtninge, den negative debat er stort set udeblevet, og regeringen har indført en noget mere liberal politik for ukrainere sammenlignet med andre flygtningegrupper.
Finland har indtaget en mellemposition, hvor ukrainske flygtninge det første år efter ankomst i stor udstrækning er blevet behandlet som asylansøgere, med de rettigheder det indebærer. Efter et år har de derimod ret til at søge status på lige niveau med andre borgere.
”Ser vi på Norge, så har landet gennemgået en total kovending. I starten af krigen blev ukrainske flygtninge i meget høj grad indlemmet i det allerede etablerede integrationsprogram, og den økonomiske støtte var højere end i mange andre lande. Men i starten af 2023 kom der flere ukrainske flygtninge til Norge end de andre nordiske lande, og da gik norske politikere lidt i panik,” siger Vilde Hernes og uddyber:
”Pludselig strammede regeringen reglerne for at forhindre, at Norge skulle blive et mere attraktivt asylland end andre. De har for eksempel som det første land i Europa forbudt hjemrejser til Ukraine. Norske politikere har den overbevisning, at hvis de strammer lidt ind, så vil ukrainske flygtninge rejse til andre lande.”
Krigen trækker ud og skaber nye dilemmaer
Nu er der gået 2,5 år, siden krigen brød ud, og meget er sket i den offentlige debat på den tid.
”For et år siden troede vi ikke, at debatten nogensinde ville vende på den måde, som den har gjort i Norge, og det skete lidt fra den ene dag til den anden. Fra at man havde helt åbne arme, siger man nu, at Norge ikke skal være et mere attraktivt land for ukrainere end andre lande. Det er udtryk for, at debatten begynder at ændre sig. I de andre europæiske lande er støtten til Ukraine stadig stor, men også her ser vi, at debatten ændrer sig, i takt med at krigen er blevet langvarig. Det er meget nemt i en krisesituation at åbne armene, men når krisen bliver langvarig, så sker der ofte det, at de åbne arme bliver lidt af et problem,” siger Vilde Hernes.
Ifølge hende står de nordiske lande og resten af Europa lige nu i et dilemma mellem enten at tænke kortsigtet eller langsigtet.
"Den her midlertidighed er meget krævende på absolut alle niveauer, på europæisk niveau, på nationalt niveau, på lokalt niveau og for ukrainerne selv ikke mindst. Vi står alle lige nu og ved ikke, hvorvidt ukrainerne skal være her kortvarigt og midlertidigt, eller om de skal bo permanent i et nyt hjemland. Her kan der være meget krydsende konflikter mellem de nordiske regeringer, Ukraines behov for at få deres befolkning hjem igen, lokalsamfundene, der måske ønsker at beholde de nye borgere, der er ankommet, og ikke mindst ukrainerne selv. Lige nu er de meget delt, med hensyn til om de ønsker at vende tilbage til Ukraine,” siger hun.
Fra eufori til usikkerhed
For et år siden var der lidt mere optimisme at spore blandt de ukrainske flygtninge, fordi de var gået i gang med et introduktionsprogram, de lærte et nyt sprog og et nyt folk at kende og var lettede over at være i sikkerhed i Norden.
”Når vi taler med dem nu, er de meget mere pessimistiske omkring deres egen situation, fordi de føler et stort krydspres fra Ukraine, som naturligvis gerne vil have befolkningen tilbage for at bygge landet op igen, og den nye mobiliseringslov, som Ukraine har indført, har øget bevidstheden om et dobbelt pres for at vende tilbage,” siger hun.
Efter Norges indstramninger er ukrainske flygtninge også blevet mere usikre på, om de får lov til at blive, og de oplever, at det er mere krævende end forventet at være på arbejdsmarkedet, særligt på grund af sproglige barrierer.
”Det er ret almindeligt for flygtninge, at man i begyndelsen er euforisk og glad, alene fordi man er kommet i sikkerhed. Efterhånden bliver det afløst af bekymring for det nye liv, man skal leve, og det er krævende at blive forstået, skaffe sig nye venner, og skabe et helt nyt liv, når ens tilværelse er blevet vendt på hovedet. Hvordan disse dynamikker udvikler sig blandt de ukrainske flygtninge i Norden, er præcis det, vi fremover kommer til at følge i forskningsprojektet,” siger hun.
Vil du vide mere?
Policy brief med nordisk sammenligning: ODA Open Digital Archive: Reception and integration policies for displaced persons from Ukraine in the Nordic countries – a comparative analysis (oslomet.no)
Kronik i POLITICO om dilemmaer/policy-udvikling: EU migration policy could turn into a race to the bottom — even for Ukrainians – POLITICO
Policy brief om mobiliseringsloven: NIBR-rapport (oslomet.no)
Kronik i Euronews om mobiliseringsloven: What can Ukrainians abroad and Europe expect from the new Ukrainian Mobilisation Act? | Euronews
