Målsætning
Programmets mål er at øge antallet af forskere i Norden, der kan anvende neutroner til videnskabelige analyser, samt at øge kompetenceniveauet inden for neutronspredning, særligt hos yngre forskere og blandt andre grupper uden stor erfaring på området.
Programmet skal støtte langsigtet brug af ESS i Norden. European Spallation Source (ESS) er en af ESFRIs (European Strategy Forum on Research Infrastructures) prioriteter.
Baggrund
Fællesnordisk program for neutronforskning er opstået på baggrund af et behov for kompetenceopbygning på området observeret af forskningsfinansierende organer i Danmark, Norge og Sverige.
En bibliometrisk rapport, Nordic Neutron Scattering Communities 2009-2013, udarbejdet af Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har kortlagt det videnskabelige miljø inden for neutronspredningsforskning i Norden, Denne viser, at der i tre lande findes både behov og potentiale for styrket samarbejde på området, idet:
Vi har tilstrækkelig høj videnskabelig kvalitet og volumen til at igangsætte et program, neutronforskning er prioriteret i Danmark, Norge og Sverige, at adgang til ESS vurderes at være vigtigt for udviklingen af det nordiske forskersamfund og dets internationale samarbejde.
Programkomite
Programkomiteen består af repræsentanter fra de finansierende organisationer:
- Fredrik Melander, Science Village Scandinavia, Lund, Sverige, formand
- Camilla Jacobsson, Vetenskapsrådet, Sverige, medlem
- Aase Marie Hundere, Spesialrådgiver, Norges forskningsråd, medlem
- Joakim Amorim, programchef, Stiftelsen för strategisk forskning, Sverige, medlem
- Morten Scharff, Chefkonsulent, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Danmark, medlem
Programkomiteen kan indhente faglig rådgivning hos en referencegruppe, som består af repræsentanter fra Dansk Neutron Sprednings Selskab (DANSSK), Norwegian Neutron Scattering Association (NoNSA), Swedish Neutron Scattering Society (SNSS) og European Spallation Source Eric (ESS).
Finansiering
Programmet har en volumen på cirka 65 MNOK. NordForsk finansierer som udgangspunkt 1/3, mens de deltagende lande finansierer 2/3 tilsammen.
