Unge med indvandrerbaggrund er ikke ofre

Vi har tidligere fortalt om det NordForsk-finansierede IntegrateYouth-projekt, som har forsket, i hvordan det går med unge med indvandrerbaggrund særligt i Norge, Sverige og England og i begrænset omfang Tyskland og Holland. Her fortalte projektleder Carina Mood ved Stockholms universitet blandt andet, at Unge med indvandrerbaggrund har høje uddannelsesambitioner.

Nu nærmer projektet sig sin afslutning, og de nyeste resultater afslører, hvor kompleks integration er.

”Det er umuligt at tale om integration som vellykket eller mislykket. Det er et flerdimensionelt fænomen, og man må være tydelig med, hvilken dimension af integration, man snakker om. Integration handler for eksempel også om social og kulturel integration. To felter, der har fyldt meget i IntegrateYouth-projektet,” siger hun indledningsvist.

Udfordringen er, ifølge Mood, at det er svært at sige, hvad målet er.

”Det, vi har gjort, er at studere ligheder og forskelle mellem grupper. Når det kommer til social og kulturel integration, er vi kommet frem til, at udviklingen er meget langsom i de lande, vi har set på. Og her adskiller modtagerlandene sig forbavsende lidt fra hinanden, selvom der naturligvis er forskel på dem”, siger hun.

Stærk social segregering

Social integration handler ifølge Carina Mood om relationer mellem individer og grupper, mens kulturel integration blandt andet handler om identitet.

Forskerne har blandt andet spurgt de unge, hvem deres bedste venner er, hvem de omgås i fritiden, og hvem de sidder ved siden af i skolen, ligesom de har studeret gruppemønstre i venskaber og holdninger til andre grupper.

”Nogle af mine kollegaer har set på det område, som handler om positive og negative relationer med venner. Hidtil har hypotesen været, at man som udgangspunkt har negative relationer med dem, som befinder sig i en anden gruppe, mens man har mere positive relationer med dem, som tilhører den samme gruppe som en selv. Men faktum er, at fordi unge er segregerede i forhold til baggrund, så foretager de kun positive og negative relationer med dem, der tilhører den samme gruppe som dem selv, mens de har var vældig få relationer med dem, der tilhører en anden gruppe”, siger hun og forklarer mere uddybende.

”Forklaringen er, at de ikke ser dem, der tilhører den anden gruppe, mens de danner både negative og positive relationer indenfor den gruppe, de selv tilhører. Når det gælder den anden gruppe, det vil sige de med indfødt baggrund overfor de med udenlandsk baggrund, og vice versa for de med indfødt baggrund, så er der nærmest en væg imellem de to grupper. Man har altså ikke negative relationer med personer i den anden gruppe, da de næsten er usynlige for hinanden. Og det går begge veje”.

Ifølge Mood har dette sandsynligvis ikke noget med fordomme at gøre, selvom det er let at tro. Årsagen er snarere, at man ikke ser ’de andre’ i den anden gruppe. For mennesker har ifølge Carina Mood altid haft en tendens til at holde sig til dem, der ligner dem selv, hvilket man også ser i kønssegregering. Og det handler sjældent om fordomme, men mest om, at det mere bekvemt.

”Jeg tror, det handler om, at man omgås andre i den samme gruppe, og det genererer både positive og negative relationer indenfor den samme gruppe, mens man kun har et vagt billede eller forestilling om dem, som tilhører en anden gruppe”.

Carina Mood selv har forsket på endogami, som er et begreb, der anvendes om det forhold, at man gifter sig eller skaffer en samboende inden for sin egen nedstamningsgruppe eller sociale kategori.

”Her har vi fulgt unge i Sverige med svensk og udenlandsk baggrund, frem til de fylder 36 år. Resultaterne afslører en meget stærk social segregation. Man vælger altså meget ofte partner inden for samme etniske tilhørsforhold. Det gælder både dem, som er indvandret, mens de var børn, og de, som er født og har haft hele deres opvækst og skolegang i Sverige”, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kulturel integration – religion og identitet

Forskerne har også set på kulturel integration, hvor spørgsmålet om religion og identitet spiller en meget vigtig rolle.

”Religiøsitet udgør den største forskel mellem unge med udenlandsk baggrund kontra de indfødte unge, og det handler ikke bare om Islam, som mange tror, understreger Carina Mood.

”Unge med udenlandsk baggrund er meget mere religiøse end de indfødte unge, uafhængig af hvilken specifik religion de praktiserer. Og det at have konservative holdninger til for eksempel homoseksualitet, kønsroller, abort og så videre hænger i høj grad sammen med religiøsitet”, forklarer hun.

”Det interessante er dog, at unge kristne indvandrere bliver mindre religiøse, jo ældre de bliver, end dem med muslimsk baggrund. De med muslimsk baggrund har til gengæld en mere vedholdende religiøsitet og ser ikke ud til at blive lige så påvirkede af at bo i et sekulært samfund.”

Når det kommer til identitet, sker der desuden en krystallisering af identiteten i teenageårene.

”Identitet fylder rigtig meget, når man er teenager. Det interessante er, at unge med indvandrerbaggrund i stor udstrækning får en dobbelt identitet. De har både forældrenes fødeland og modtagerlandet som identitet”, forklarer Mood og uddyber.

”Unge med henholdsvis udenlandsk og indfødt baggrund lever vældig forskellige liv, de har forskellige socioøkonomiske forudsætninger, er meget segrerede, omgås sjældent hinanden hverken når de er unge, eller når de bliver voksne, og de har meget forskellige syn på, hvad der er vigtigt for dem i livet. Når unge med udenlandsk baggrund alligevel klarer sig godt generelt set, skyldes det blandt andet, at de har høje ambitioner, og at det er vigtigt for dem at gøre forældrene stolte”, siger hun.

Hun fortæller desuden, at hun og hendes kolleger ikke har set tegn på, at unge med udenlandsk baggrund skulle være mere stressede eller have dårligere sundhed end indfødte unge. En forklaring kan ifølge Mood være, at de generelt har tættere familierelationer og oplever mere støtte fra deres forældre, hvilket kan fungere som et slags bolværk mod stress.

Unge med indvandrerbaggrund er ikke ofre

Forskningsresultaterne fra IntegrateYouth viser ifølge Carina Mood, at det tager lang tid at styrke den sociale og kulturelle integration. Samtidig har projektet også tydeliggjort, hvor komplekst et område, integration er.

”Problemet er, at vi ønsker frihed for alle, samtidig med, at vi vil have færre forskelle. Men hvad er egentlig normen, eller målet, vi ønsker at opnå? Det er et spørgsmål, som gør det vanskeligt at komme med enkle løsninger til at styrke den sociale og kulturelle integration.”

”Jeg mener grundlæggende, at unge med indvandrerbaggrund ikke er ofre. De foretager aktive valg, er velinformerede og har meget kraft til at forme deres egen fremtid. Derfor må vi tage hensyn til data og fakta, når vi snakker om og arbejder med integration,” slutter hun.

Læs mere
IntegrateYouth-projektet er en del af NordForsks forskningsinitiativ om migration og integration.