Dagen før dette interview fandt sted, havde Johan von Schreeb en digital forelæsning for ph.d-studerende, som forsker i kriseledelse og -håndtering på Gaza Islamic University. Da de ph.d.-studerende tændte mikrofonen, blev deres spørgsmål overdøvet af lyden af droner.
”Det var svært for dem at stille spørgsmål på grund af larmen fra dronerne, men vi diskuterede blandt andet, hvordan de kan validere data og sammenholde dem med andre datakilder, for at sikre at de er pålidelige og ikke politisk manipuleret. Det var meget mærkeligt og surrealistisk at undervise de studerende med lyden af dronerne i baggrunden, men de sagde til mig, at hvis vi kan gennemføre undervisning som denne, så er der måske håb,” siger Johan von Schreeb og tilføjer en vigtig pointe:
”Det blev pludselig meget tydeligt for mig, at relevansen af det, vi gør i vores nyetablerede forskningsnetværk, er stor. Det var givende at kunne undervise og dele erfaringer med de studerende i Gaza.”
Det nye forskningsnetværk hedder Nordic Health Crises University Network og er en del af NordForsks fokusområde samfundssikkerhed. I netværket deltager forskere fra Stavanger Universitet, Roskilde Universitet, Hanken School of Economics, Københavns Universitet og Islands Universitet.
Hjælp når globale sundhedskatastrofer indtræffer
En af netværkets primære opgaver er at komme med anbefalinger til standarder for udviklingen af et fælles Emergency Medical Team (EMT) i Norden efter standarder og klassificering baseret på et system fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Teamet fra hele verden er som et global 112-system, som yder akut sundhedshjælp ved internationale katastrofer, men også hvis katastrofer sker inden for de nordiske lande. For eksempel ved en fremtidig pandemi. De nordiske lande deltager i WHOs Emergency Medical Team-netværk ved at udvikle deres egne EMTer.
Johan von Schreeb har en baggrund som kirurg og inden for global katastrofemedicin og har arbejdet for Læger uden Grænser og WHO og var blandt andet udstationeret i Sierra Leone, da ebola brød ud i Vestafrika i 2014.
“Alle flyselskaber indstillede deres flyvninger, så det var vanskeligt at få internationale organisationer ind i landet for at hjælpe. Det var en kaotisk situation, hvor utrænet personale måtte hjælpe til, der manglede økonomisk hjælp, og vi måtte opbygge mange ebola-behandlingscentre. Snart fik vi trænet det lokale personale i at håndtere ebola og benytte beskyttelsesudstyr for at hindre smitte,” siger han og tilføjer:
”Sverige ønskede også at bidrage, men inden et team kunne sendes af sted, var det afgørende, at de fik praktisk træning. Vi på Karolinska Institutet sørgede for, at det svenske personale fik samme træning som personalet i Sierra Leone. Det var da, jeg indså, at universiteterne spiller en vigtig rolle i sundhedskriser. Det var samme type træning, vi gennemførte under Covid-19-pandemien for svenske sundhedsarbejdere,” fortæller Johan von Schreeb.
Ifølge ham var universiteternes rolle uklar før Covid-19-pandemien, og generelt kunne universitetet stort set lukke ned i tilfælde af kriser. Karolinska Institutet bidrog på forskellige måder under Covid-19 og baseret på disse erfaringer kunne et universiteter tage en ledende rolle i kommende kriser.
”Den traditionelle rolle for forskere på universitetet er at undervise og være glade, når man får publiceret sin forskning, men ændrer det noget i samfundet? At bidrage med ekspertise ved katastrofer i felten er en ny rolle for universitetet. Mange professorer vidste ikke, hvad de skulle gøre under pandemien og begyndte at spørge, hvordan de kunne bidrage. Det, vi vil med dette netværk, er at sikre, at det, vi som universiteter gør, er relevant.”
