Næste måned er der arktisk forskningstopmøde i Tromsø i Nordnorge. Forskningsfinansierer, forskere og andre interessenter fra hele Norden kommer sammen for at diskutere fremtidens forskning om udviklingen i Arktis. Også NordForsks arktiske forskningsprojekter deltager, heriblandt det nordiske center Resource Extraction and Sustainable Arctic Communities (Rexsac).
Når talen falder på Arktis, handler det ofte om klima. Isen smelter, og havene stiger. Men klimaforandringerne er bare en af en række faktorer, som påvirker levevilkårene i Arktis. Det har det nordiske center Resource Extraction and Sustainable Arctic Communities (Rexsac) haft fokus på. Hele 15 universiteter og forskningsinstitutioner i Norden og Canada har samarbejdet om projektet.
Professor Dag Avango fra Luleå Universitet i Sverige siger:
"Vores fokus har helt fra starten været minedrift, men vi ville se på det i en større sammenhæng. I den eksisterende forskning og i den generelle samfundsdebat bliver klimaforandringer i Arktis ofte beskrevet, men i vores projekt ville vi gerne se på flere andre forandringsprocesser, som også i høj grad påvirker det arktiske område. Ikke bare klima."
"Den store efterspørgsel efter råvarer og mineraler er øget, og det er sket inden for ganske få årtier, og det har sat den arktiske region på verdenskortet. Mange nye miner er planlagt og afventer tilladelser, nogle er blevet etableret, mens gamle er blevet genåbnet og udvidet. Alt sammen har det fået konsekvenser for naturen, og for de mennesker, som lever i Arktis. Både udfordringer og muligheder.”
I Kolari i det nordlige Finland er en gammel mine, som var aktiv i 1970'erne og 80'erne, på vej til at blive genåbnet.
Den gemmer på mineraler i form af både jern, guld og kobber. Genåbningen vil betyde flere hundrede nye arbejdspladser.
Men ikke alle er lige begejstret.
Vili Kurki er leder af Muonio rensdyrsammenslutning, og han er bekymret for, hvilken påvirkning genåbningen af minen vil få for rensdyrdriften i området.
Forladte miner efterlader giftigt affald
Minedrift i Arktis er ikke et nyt fænomen, for den har fundet sted i mere end 400 år, og meget forskning er allerede blevet bedrevet. Men i Rexsac har fokusset været et andet end det meste af forskningen hidtil:
”I Rexsac har vi studeret hele processen for minedrift - fra etablering til drift og afvikling. Meget af den tidligere forskning i minedrift har fokuseret på, når nye industrier starter op, og når de er i drift, men der er langt mindre forskning om miners afvikling, selvom det er et vigtigt område.”
Greenland Institute of National Resources er en del af Rexsac-gruppen. I Grønland har Rexsac undersøgt, hvad der er sket i de områder, hvor miner er lukket. Det har efterladt spøgelsesbyer, fordi al arbejdskraften og livsgrundlaget forsvandt sammen med minen. Andre steder i Arktis er gamle miner blevet et turistmål. I mange gamle arktiske mineområder ligger der dog stadig giftaffald adskillige år efter nedlukningerne.
I Ivittuut i Østgrønland er der kun ruiner tilbage af den mineby, der engang var aktiv i mere end 120 år. Foto: stillbillede fra rexsac.org
Statens rolle er lille i Canadas Arktis
I Rexsac er der forskere fra hele Norden, men de har også samarbejdet med Canada:
”Vi søgte kontakt med hinanden, fordi de canadiske forskere også studerer minedrift - med fokus på det nordlige Canada. De kiggede på samme problemstillinger som os, og vi har haft stor fordel af at samarbejde med dem. Vi har for eksempel fået en bedre forståelse for, hvad der er generelle problemstillinger i forhold til minedrift, og hvad der er specifikt for de nordiske lande.”
Der er stor forskel på det nordiske Arktis og det nordamerikanske Arktis i forhold til statens rolle i at tilgodese forskellige interesser, forklarer Dag Avango. I det nordamerikanske Arktis er der vokset en mineindustri frem, hvor virksomhederne spiller en anden samfundsrolle end i vores del af Arktis.
”I det canadiske arktiske område har mineselskaber ofte etableret sig i landdistrikter, hvor staten spillede en meget mindre rolle sammenlignet med det fennoskandinaviske nord. Derfor har virksomheder spillet en endnu mere dominerende rolle i forbindelse med minebosættelser. I de nordiske lande har staten haft tilstedeværelse i meget længere tid, flere hundrede år, og har i højere grad gjort Arktis til en del af den moderne velfærdsstat", siger han og tilføjer:
"Der er også forskelle i måden, hvorpå udvundne industrier styres i Canada sammenlignet med de nordiske lande, og i måden oprindelige folk bruger jord på. Dette skaber væsentlige forskelle i forholdet mellem udvindingsindustrien og lokalsamfundene. Ved at samarbejde med Canada har vi lært meget om samfundets og udvindingsindustriens forskellige roller,” siger han.
Politikere må tænke langsigtet og helhedsorienteret
Netop statens og beslutningstagernes rolle er noget af det, som optager Rexsac:
"Generelt set er det sådan, at når mineselskaber ansøger om at etablere udvindingssteder i Arktis, bliver de ofte vurderet på projekt-til-projekt-basis. Andre jordbrugere, som f.eks. rensdyrsamiske samfund, vil ofte opleve påvirkninger fra ikke kun én, men flere nye aktiviteter på arealer, de bruger, såsom vindmølleparker, ski- og snescooterturisme og skovbrug. Alt dette foregår i en region, hvor hurtige klimaændringer allerede påvirker miljøet og folks hverdag. Tilsammen lægger alle disse aktiviteter sammen med klimaændringer pres på rensdyravl. Tilladelser til nye projekter i Arktis bør udformes på en måde, der tager højde for alle de forskellige påvirkninger og forhold,” siger Avango.
Han understreger, at det er vigtigt, at beslutningstagere udarbejder fælles retningslinjer, hvor man tager alle hensyn til overvejelse. På den måde kan man bedre forudse, hvad de forskellige virksomheder kan få af konsekvenser for området.
"Det er afgørende med et langsigtet perspektiv, når man vil sikre en bæredygtig fremtid for Arktis. Med til historien hører også klimaforandringer. De ændrer og påvirker forudsætningerne for, hvordan sneen ser ud om vinteren, permafrosten, de påvirker vandmængden, og hvordan rensdyrene opfører sig. Når man taler om holdbarhed i Arktis, må man derfor tale om både klimaforandringer og alle de andre aspekter, som vi har undersøgt i projektet."
Læs mere om projektets resultater.
