Hvordan vil smitten sprede sig, når vi står midt i en pandemi? Det spørgsmål forsøger netværket Nordic Pandemic Preparedness Modelling Network (FUTUREDEMICS) at besvare ved hjælp af avancerede infektionsmodeller.
I stedet for at gætte sig frem kan infektionsmodeller, baseret på den aktuelle smittesituation, give en indikation på, hvordan smitte forventes at sprede sig to til tre uger frem i tid. Modellerne kan også bruges til at udforske scenarier – altså hvad der kan ske under forskellige antagelser. For eksempel hvis der indføres nye restriktioner eller vaccination, eller en mere smitsom variant dukker opp. Scenarier handler om at vise mulige udviklinger og hjælpe beslutningstagere med at forberede sig på mulige udfald og vurdere konsekvenser af beslutninger.
Netværket, som er en del af NordForsks satsning på forskning i samfundsikkerhed, har samlet folk, som arbejder med modellering i Sverige, Finland, Norge og Danmark.
Formålet er at styrke pandemiberedskabet ved at udvikle modeller, som kan hjælpe myndigheder og beslutningstagere til at handle hurtigt og effektivt i en krisesituation.
Netværket skal også bidrage til tættere samarbejde mellem folkesundhedsinstitutter og universiteter i Norden, så viden og værktøj kan deles på tværs af landegrænser og gøre regionen bedre rustet mod fremtidige pandemier.
Birgitte Freiesleben de Blasio er professor ved Universitetet i Oslo og Folkehelseinstituttet (FHI) i Norge og leder FUTUREDEMICS.
”Pandemier opstår pludseligt og kan udvikle sig voldsomt, derfor vil der være behov for at reagere hurtigt og træffe beslutninger med korte tidsrum og ofte på usikker viden. Under COVID-19 pandemien så vi, hvordan infektionsmodeller blev brugt mere aktivt end før til at forstå og begrænse smittespredning. De giver myndigheder og politikere et bedre grundlag til at træffe beslutninger, ” siger hun og tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi gør modellerne relevante for myndighedernes beslutninger. For at kunne det, må vi kende beslutningstagernes behov og spørgsmål og være i stand til at forklare modellernes styrker og mangler, så de kan blive anvendt rigtigt.”

Stort behov for modelleringsgrupper
Netværket har deltagere fra to tidligere forskningsprojekter, som er blevet finansieret af NordForsk. Det ene er det tværvidenskabelige projekt NORDEMICS, og det andet er sundhedsprojektet NordicMathCovid.
Læs mere om de to projekter:
Matematiske modeller kan fremskrive sygdomsspredning
Nordiske sundhedsdata giver unikt indblik i pandemier
”Det er en stor fordel, at FUTUREDEMICS bygger på to tidligere forskningsprojekter, fordi vi kender hinanden fra tidligere, og det gør tærsklen lavere for at samarbejde. Vi må holde netværket varmt, så vi kan aktivere det, den dag vi står i en krisesituation. Der er stigende efterspørgsel efter forskergrupper, som arbejder med modellering, for at levere viden til politikere,” siger hun.
Ifølge Freiesleben spredes infektionssygdomme meget hurtigere i dag end tidligere, og derfor er risikoen for nye epidemier og pandemier større. Det gør, at modelleringsværktøjer bliver endnu mere efterspurgte.
”Risikoen for nye infeksjonssygdomme vurderes til at være større i dag end tidligere. Vi er blevet flere mennesker, rejser mere og påvirker naturen på måder, der bringer os tættere på vilde dyr og nye virusser. Hvor det under den sorte død i 1300-tallet tog flere år for sygdommen at sprede sig fra Sydeuropa til Norden, kan smitte i dag nå hele kloden på få dage,” siger Birgitte Freiesleben de Blasio.


Er Norden forberedt på en ny pandemi?
NordForsk har finansieret flere forskningsprojekter, som belyser forskellige aspekter af håndteringen af COVID-19-pandemien i Norden. Her er eksempler på nogle af de andre projekter:
Skandinavien var med til at skubbe fattige lande bagerst i vaccinekøen
Politisk topstyring overtrumfede nordiske krisestyringsprincipper
Tre år efter pandemien ved vi stadig ikke, om restriktionerne var berettigede
Disse partnere er med i netværket:
Finnish Institute for Health and Welfare (THL)
Folkhälsomyndigheten i Sverige
Folkehelseinstituttet i Norge
Statens Serum Institut i Denmark
Universitetet i Oslo
NTNU – Norwegian University of Science and Technology
Stavanger universitetshospital
Roskilde Universitet
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Stockholm Universitet
Gøteborg Universitet
Helsinki Universitet
Aalto Universitet