Pandemien påvirkede trivslen hos børn og unge i almindelighed, men en gruppe unge har indtil nu været underrepræsenteret i forskningen om pandemiens konsekvenser. Det drejer sig om transpersoner, herunder både unge, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen, og unge med ikke-binære kønsidentiteter, det vil sige som hverken oplever sig selv som pige eller dreng.
Helga Ask fra Folkehelseinstitutet i Norge leder forskningsprojektet Promoting Resilience and Inclusion: Gender-Inclusive Strategies for Youth Mental Health in Post-Pandemic Nordics (PRISM). I projektet er der forskere fra Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island.
”I vores forskning ønsker vi at have et kønsinkluderende perspektiv, fordi vi ved, at unge, som tilhører LGBTI, er en sårbar gruppe. Vores mål er at undersøge, hvordan de og andre barn og unge har det her fire år efter, at pandemien ophørte. Vi ved, at de rapporterede flere psykiske plager under pandemien, og for nogle har niveauet ligget højt lige siden, men vi kender endnu ikke årsagen til det,” siger Helga Ask.
Gode datasæt gør forskningen mulig
Forskning viser, at der er kønsforskelle, når det kommer til, hvordan drenge og piger har oplevet pandemien. Piger har haft det vanskeligere end drenge . Forskerne fra projektet PRISM mener, der er god grund til at undersøge, også hvordan transpersoner og ikke-binære unge har haft det.
”I flere af datasættene har vi information om det. Tidligere har vi ofte brugt den kønsvariabel, som vi får fra fødselsregistret, men i mange af vores seneste datasæt har vi også stillet spørgsmål til, hvordan unge identificerer sig selv i forhold til køn, så nu kan vi rent faktisk undersøge det.”
Blandt norske 16-årige, som har besvaret spørgeskemaet i det norske mor, far og barn-studie, svarer omtrent 3,5 procent, at de er usikre på deres eget køn, eller at de er ikke-binære.
”Vi vil undersøge risikofaktorer både hos den unge selv, men også i netværket rundtom, det vil sige både familie, venner og ikke mindst skolen. Vi har mange data fra skoler, og det vil være interessant at se, om der er nogen typer skoler, som kendetegnes af bedre psykisk sundhed, både blandt transpersoner og andre drenge og piger. Transpersoner udgør en lille gruppe, men med data fra flere lande, vil vi samlet set have en stor nok gruppe til at kunne undersøge det ordentligt,” siger hun.
Stor satsning på forskning om børn og unge
Den manglende kundskab om pandemiens konsekvenser for børn og unge førte til, at NordForsk i 2022 satte otte nye forskningsprojekter i gang. Igen i 2025 gav NordForsk finansiering til tre nye samarbejdsprojekter om børn og unge. Alle tre finansierede projekter omhandler aktuelle og relevante emner, der har potentiale til at få betydelig indflydelse på de nordiske samfund. De skal uddybe vores forståelse af de faktorer, der påvirker unges trivsel, og adressere vigtige videnshuller, der er identificeret i tidligere forskning.
Et af de projekter er PRISM, som udspringer af de to tidligere NordForsk-finansierede børn og unge-projekter SISU og covidmentYOUNG.
Læs mere på NordForsks temaside om børn og unge: Nordic Research on Children and Young People
Mere om: Post-Pandemic Vulnerability and Resilience: A bioecological approach towards youth wellbeing in Nordic schools and communities (SISU)
Projektnumner: 147386
Projektleder: Agnieszka Butwicka, Karolinska Institutet
Deltagende lande: Sverige, Norge, Island og Finland
Mange unge mennesker i Norden har symptomer på angst, depression og social angst, viser nyt nordisk studie. Særligt piger er ramt, og der mangler flere hjælpetilbud, mener forskere bag undersøgelsen.
Læs interview med projektledder Agnieszka Butwicka: Højt antal unge med psykiske lidelser
Mere om: Post-pandemic mental health: Risk and resilience in young people (covidmentYOUNG)
Projektnumner: 156298
Projektleder: Helga Ask, Norwegian Institute of Public Health
Deltagende lande: Norge, Sverige, Danmark og Island
CovidmentYOUNG-projektet har fokuseret på, hvordan pandemien påvirkede unge i den generelle befolkning, men også hvordan den påvirkede de unge, som før pandemien havde rapporteret eller var diagnosticeret med spiseproblemer og -forstyrrelser, posttraumatisk stresslidelse, selvskade, depression, angst og velbefindende.
Læs interviewet med projektleder Helga Ask: Sårbare børn og unges vilkår under pandemien skal belyses
