Retfærdig behandling af patienter kræver svære beslutninger – forskning kan hjælpe med at prioritere

Hvordan skal ressourcerne i sundhedssystemet fordeles mest muligt retfærdigt?

I Norge er regeringen på trapperne med en helt ny prioriteringsmelding, som skal sikre størst mulig sundhedsgevinst i befolkningen inden for sundhedsvæsenets økonomiske og juridiske rammer.

”Vi må prioritere, fordi vi har begrænsede ressourcer. Havde vi haft ubegrænsede ressourcer hvad angår sundhedspersonale, sygehuse, medicin og økonomiske midler, så kunne vi have gjort meget mere. I Norge siger nogle, at fordi vi har alle oliepengene, så burde vi kunne gøre alt, men realiteten er, at vi dagligt har mangel på blandt andet sundhedspersonale, og derfor er vi nødt til at prioritere. Hvis vi vælger èn type behandling, så må vi vælge en anden fra. Der sker sådanne prioriteringer hele tiden.”

Det siger Eline Aas, som er professor ved Avdeling for helseledelse og helseøkonomi på Oslo Universitet. Hun har stået i spidsen for det NordForsk-finansierede sundhedsprojekt PRECISE: A health economic approach to evaluate uncertain evidence in personalised medicine. PRECISE-projektets formål har blandt andet været at bidrage til bedre sundhedsbeslutninger, der skal gøre det lettere at vurdere omkostningseffektiv personlig medicin.

I de senere år er udviklingen inden for medicin nemlig, at vi i større grad kan designe behandling til den enkelte patient ud fra patientens kendetegn. Det kalder man personlig medicin. Det betyder ikke, at man ikke tidligere har taget hensyn til den enkelte patient, men nu er der flere tests og bedre diagnostik til at kunne tilbyde mere målrettet behandling til den enkelte patient.

Når medicinske behandlinger skal prioriteres, så er der et kriterium, som er vigtigst.

”I Norge har der i mange år været et ønske om å prioritere alvorlighed. Patienter, som står i fare for at miste gode leveår, er vi villige til at bruge flere ressourcer på end andre patientgrupper, som er mindre alvorligt syge,” siger hun.

Studier sætter prioriteringen på prøve

I Norge lægger Direktoratet for medisinske produkter prioriteringsmeldingen til grund, når de skal vurdere, om indkøb af medicin er omkostningseffektivt.

”Disse beslutninger sættes på prøve nu, for med personlig medicin vil der være mindre studiepopulationer og ofte studier uden en kontrolpopulation (enarmede studier). Når vi tidligere har evalueret, hvorvidt en ny behandling har fungeret, så har det ofte været ud fra en stor gruppe af patienter, som gør det enklere at foretage kliniske forsøg og finde ud af, om en behandling fungerer. Men når patientgrupper med samme sygdomstegn bliver mindre og mindre, er det vanskeligere at opsætte forsøg i kliniske studier og evaluere effekten, fordi resultaterne er forbundet med langt større usikkerhed.”

Nogle af PRECISE-forskerne har undersøgt udfordringerne ved at forudsige langtidsvirkninger af et lægemiddel. Hvordan skal vi vide, om vi har nok information om et lægemiddel til at kunne tage en beslutning, om vi skal indkøbe det, når mange studier er baseret på umodne eller enarmede studier. Det og flere andre spørgsmål skyldes, at mange studier af lægemidler bliver godkendt på et tidligere tidspunkt end før, og det bevirker, at resultaterne er mere usikre.

Læs mere om projektet: Evaluering av usikker evidens i persontilpasset medisin – PRECISE - Institutt for helse og samfunn

Læs mere om præcisionsmedicin her: Nordic health data facilitates precision mental health care | NordForsk